vurdering og analyse

Vurdering
Hos CC Property bestræber vi os på at yde den bedst mulige og mest omfattende rådgivning i forbindelse med værdifastsættelse af ejendom.

Vores kunder benytter vurderinger til bl.a. overvejelser om potentielle transaktioner af ejendomsporteføljer, finansiering af ejendomme samt overvejelser om køb eller salg af ejendomme. Herudover anvendes vurderingerne ligeledes i forbindelse med aflæggelse af årsrapporter.

CC Property vurderer alle typer af ejendomme. Vi vurderer bolig - eller erhvervsudlejnings-ejendomme, domicilejendomme, hoteller, udviklingsejendomme, grunde, fredede ejendomme samt ejendomme med en unik anvendelse.

CC Property deltager gerne i drøftelsen af temaet for en vurdering og giver gerne en fast pris på løsningen af opgaven.

Analyse
Vores analyser har til formål at belyse komplekse problemstillinger i forbindelse med anvendelse og udvikling af ejendomme.

Du kan som køber, sælger, lejer eller udlejer have behov for den rette argumentation og dokumentation for at kunne træffe den rigtige beslutning, når det gælder køb eller salg af en investeringsejendom eller placering af en ny butik eller hovedsæde.

En analyse fra CC Property giver overblik og minimerer risikoen for at træffe forkerte beslutninger vedrørende erhvervsejendomme.

Analyserne har i mange situationer været et vigtigt værktøj for vores kunders beslutningsproces.